top of page
Forside_spiremodel.png

Spiremodellen

Her præsenteres en beskrivelse af Spiremodellen samt de tilhørende metodekort.

Materialet kan anvendes som et pædagogisk redskab i arbejdet med den didaktiske stiladsering af praksisfaglige undervisningsforløb.

Hvad er Spiremodellen?

Denne publikation præsenterer Spiremodellen – et planlægningsredskab, der understøtter praksisfaglighed gennem projektbaseret læring (PBL) i grundskolen. Modellen tilbyder lærere og elever et struktureret udgangspunkt for at arbejde med iterative processer, hvor kreativitet, samarbejde og faglig fordybelse spiller en central rolle.

 

Publikationen indledes med en præsentation af modellens grundidé og opbygning. Herefter gennemgås de forskellige faser i Spiremodellen med fokus på formål, forventede produkter samt rollefordelingen mellem lærer og elever. Til hver fase stilles der planlægningsark til rådighed, som kan anvendes direkte i undervisningen og fungere som praktiske støtteværktøjer i arbejdsprocessen.

 

Afslutningsvis præsenteres en række opgaver og metodekort, der er knyttet til de enkelte faser. Disse er udviklet med henblik på at skabe variation i undervisningen, inspirere til nye arbejdsformer og understøtte en differentieret progression tilpasset klassens erfaringsniveau. Opgaverne er udviklet med inspiration fra KlimaZirkus’ praksiserfaringer samt anerkendte innovations- og designprocesser, herunder FIRE, Engineering, IDEO og Design to Improve Life. Derudover bygger materialet på pædagogiske perspektiver fra bogen Vedholdenhed – teoretisk og praktisk guide til din læringskultur.

bottom of page